Klinik for fodterapi * Sundhedshuset * Hovedgaden 46 * 4652 Hårlev * Telefon 42 204 008

                                                      © 2010

Leddegigt

Gigt rammer led, knogler, muskler og bindevæv ofte med deformationer til følge. Derfor kan mennesker med gigt opleve at deres fødder forandrer sig.


Leddegigt rammer især de små led i hænder og fødder, hvor andre former for gigt rammer i de større led såsom ankler, knæ, ryg og hofter. Når fødderne smerter og bevægeligheden er hæmmet kan de daglige aktiviteter blive meget besværlige.


Hos din statsautoriseret fodterapeut får du kompetent vejledning og hjælp til at forebygge hård hud, ligtorne, knyster, nedgroede negle og fejlstillinger. Du kan få gode råd om motion for dine fødder og vejledning i at købe sko der passer til dine behov.


Man kan forebygge smerter og afhjælpe problemer inden de udvikler sig. Fodindlæg er særlig god til at støtte fødderne og absorbere stød ved at give dine fødder et skånsomt underlag.


Særligt udsatte: Når du har leddegigt er det ekstra vigtigt at du holder øje med dine fødder, især fordi du har større risiko for at udvikle gigtknuder, knyster, skæve tæer og andre fejlstillinger. behandles du med hormonpræparater er du særlig udsat fordi din hud bliver tyndere og du har lettere ved at få tryksår.


Endelig kan hormonerne nedsætte din evne til at hele sår og gøre dig mere udsat for infektioner.